Det korte svar er et rungende JA!
Jeg var vindueskikker, og det er jeg stadigvæk. Men før behandlingen var jeg nødt til at se på vinduer hver gang, jeg havde gået 75 meter, nu kikker jeg kun vinduer, hvis der er noget interessant at se på.
Når jeg gik tur, var det en kamp at komme de 100 m fra den ene pæl i vejsiden til den næste, hvor jeg så skulle have en længere pause.
Efter 10 – 12 behandlinger begyndte jeg at spille badminton igen. Nu efter 40 behandlinger spiller jeg 3-4 sæt badminton uden pause 1 gang om ugen, jeg går 1 km. eller mere uden pause og nyder igen at gå på jagt. I forhold til før er der ingen sammenligning, og fremgangen er fortsat, selv om jeg nu kun får 1 behandling om måneden.
For mig var det et problem at finde EDTA-behandlingen. Det etablerede lægesystem sagde efter undersøgelsen, hvor jeg fik konstateret nedsat blodomløb i begge ben, at jeg bare skulle træne, og så kunne jeg komme igen, hvis det blev værre. På en jagt i Sverige mødte jeg en dansker, der fortalte, at han havde haft det samme problem, men han var blevet hjulpen af EDTA-behandlingen.
Det er derfor tvingende nødvendigt, at EDTA-behandlingen bliver anerkendt af det etablerede lægesystem, og at kendskabet til behandlingen udbredes så hurtigt som muligt.
Venlig hilsen Peter Fabia
Munkeskovvej 1, 4690 Haslev.
Født 1945, tlf. 56 38 16 44