Af Niels Højgaard
Frejasvej 27, 8981 Spentrup
Søndag den 19. april 2020 kl. 6.45 glemmer jeg aldrig. På dette tidspunkt blev jeg pludselig lysvågen. Jeg havde koldsved – skulle på toilet og ondt i hjertet. Jeg skulle senere på dagen lære, det betyder en blodprop i hjertets kranspulsåre. Det er dermed 112 med det samme. Ambulancen var der efter ca. 10-15 min., selvom det var på Fjellerup strand på Djursland.
Ca 1 time senere fik jeg indsat en stent i hjertet (lille “rør”) på Skejby – blev flyttet til Randers samme dag. Jeg var bestemt ikke frisk, men begyndte straks at gå på gangen udenfor. Jeg kunne nemt gå fra sygeplejersker og de øvrige patienter og havde det ret hurtigt godt igen. Jeg er sikker på, det er EDTA, der gjorde jeg slap relativt nemt om ved blodproppen (udover stenten). Inden jeg forlod Randers sygehus, fik jeg bl.a. kolesterolsænkende medicin med. Jeg protesterede, da jeg i 2010 havde pænt store bivirkninger af medicinen. Jeg blev beroliget med, at det var en ny og bedre medicin, hvilket der også stod i en pjece fra Hjerteforeningen. Der stod, der var milde eller ingen bivirkninger, så var det jo nok rigtigt, selvom jeg havde læst “Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt” af Uffe Ravnskov.
Næste dag var jeg i Silkeborg til EDTA-behandling og havde medicinen med. Den gule pakke viste jeg til de 4 andre, der sad i dette rum til EDTA-behandling. 2 af dem fortalte, de havde opgivet medicinen pga. voldsomme bivirkninger. Den ene havde stærke smerter i musklerne og kunne ikke tænke logisk. Han troede, han var ved at blive skør. En lign. historie fra en kvinde, gjorde jeg aldrig fik åbnet pakken. Læg mærke til Hjerteforeningens ros af medicinen højere oppe på siden. Fabrikantens indlægsseddel var helt anderledes. Her var der rigtig mange mulige bivirkninger – også meget alvorlige. Man fralagde sig ethvert ansvar, så gik det galt, var det dit eget problem. Hvorfor Hjerteforeningen skriver sådan, kan jeg kun gætte på.
Hvordan kunne det så ske, jeg havnede med en blodprop? Jeg har fået EDTA siden 2011. I 2010 fik jeg indsat en stent pga. åreforkalkning, og året efter kunne jeg mærke, det var galt igen.
Jeg fandt frem til EDTA på nettet, da jeg ikke ville have medicin og flere stent. Jeg ville være rask og ikke bare symptombehandles. EDTA virkede fremragende og efter 30 behandlinger, gik jeg ned på 4 om året, da jeg mente, det var nok.
DET VAR DET IKKE. I efteråret 2019 fik jeg en advarsel af EDTA-behandleren i Silkeborg. Hun sagde cykeltesten viste, der var forkalkning i kranspulsårerne. Det skulle jeg gøre noget ved. Det gjorde jeg også. Jeg fik nu i stedet en behandling om måneden, men det var ikke nok.
Dagen før havde jeg flyttet 3,5 tons grus uden problemer. Det gav ikke noget forvarsel, så det var et chok, da blodproppen kom.
Dagen efter operationen bestilte jeg 30 behandlinger i Silkeborg (nu Bjerringbro) og den 24. august nåede jeg behandling nr. 30.
Efter behandling nr. 15 blev jeg indkaldt til undersøgelse på Skejby (som ikke på det tidspunkt vidste, jeg var i EDTA-behandling). Her kom jeg lidt i forhør, da sygeplejersken opdagede, jeg ikke tog kolesterolsænkende medicin, som jeg skulle. (hun vidste ikke, jeg i Silkeborg havde mødt de 2 omtalte personer og dermed blevet advaret). Hun blev så vred, så hun sagde, hun ville tale med lægen, om han overhovedet ville se mig. Han ville heldigvis godt se mig og kranspulsårerne blev set efter. Inden han gik i gang talte han om muligheden for en minibypass eller en eller flere stent. Gennemsynet viste en smule kalk i den gamle stent, samt en smule kalk i en gren af en af kranspulsårerne. Ellers så det fint ud.
Tilbage til behandling nr. 30. Samme dag blev jeg testet – ankeltryk 110 og 112. Normalt 100-120 så det var fint. Cykeltest bagefter – der var dog en smule kalk tilbage, jeg kunne mærke et lille stik i hjertet.
14 dage senere var jeg gennem det samme på hospitalet. Resultatet var så godt, så sygeplejersken var imponeret. Der var intet med hjertet denne gang. Som mange nok ved, er der en effekt af EDTA flere uger efter behandling.
Jeg er nu helt tilbage på normal. Jeg har ingen men efter blodproppen og tager i en periode behandling hver anden uge. Derefter 12 gange årligt. Denne gang lærte jeg lektien.
Cykeltest 1 gang årligt – den afslører kranspulsårernes tilstand – samt masser af vitaminer og mineraler.