Tilbage i 1994 fik jeg tiltagende problemer med vejrtrækning og smerter i hjerteregionen. Jeg var folkeskolelærer og på daværende tidspunkt 55 år. Når jeg gik til lægen med ovennævnte problemer, skulle jeg blæse i et peakflowmeter. Hver gang fik jeg at vide, at min lungekapacitet var særdeles fin. Det var jo herligt for mig.
Jeg fik ordineret mere og mere astmamedicin. Senere i forløbet begyndte jeg at få rigtig ondt i venstre side af hjerteregionen. Det kom også, når jeg var i hvile. I 2004 blev jeg akut indlagt med et tårnhøjt blodtryk. Jeg fik en blødning på venstre øjes nethinde. Det var en rigtig grim oplevelse, der stod på i ca. et halvt år, inden alle de sorte pletter var absorberet i øjet. Jeg var rigtig, rigtig bange i den periode. Samtidig fik jeg tinnitus på venstre øre. Disse oplevelser med mit syn og min hørelse har nok psykisk været de hårdeste af alle oplevelser for mig.
Nu blev jeg så ordineret blodtrykssænkende medicin. Men da hjertekramperne tog til, måtte jeg også have nitroglycerin. Jeg blev ordineret kolesterolsænkende medicin. Det kunne jeg heldigvis ikke tåle og måtte holde efter bare 3 dage, da jeg fik kramper i alle muskler. Jeg har gennem alle mine år som lærer gået i skoven 1 time hver dag med min hund, når jeg kom hjem fra skole. Nu kunne jeg ikke gå min daglige tur mere, og da slet ikke, dersom det var koldt eller blæsende. Til sidst måtte jeg stoppe op og tage nitroglycerin efter få hundrede meter. Så blev jeg endelig af min læge henvist til en såkaldt arbejdstest på cykel på hospitalet. Der gik knap 2
minutter på cyklen, så lå jeg ned med et tårnhøjt blodtryk. Jeg blev straks sendt med ambulance til Skejby Sygehus, hvor man stod parat. Jeg fik omgående lavet en KAG, man troede, jeg havde fået en blodprop. Det havde jeg ikke. Diagnosen lød: Mikrovaskulær angina pectoris (forkalkning i de små blodårer). Nu fik jeg endnu mere medicin, det var den hjælp, systemet havde til mig.
Jeg lå meget af tiden den vinter, jeg var så usigelig træt. Jeg tålte medicinen rigtig dårligt, og jeg forfaldt rent fysisk. Jeg kunne gå 100 meter, det var ren elendighed. En dag kom jeg til behandling hos en kiropraktor. Jeg havde jo ondt alle vegne. Da jeg fortalte ham om mit sygdomsforløb, sagde han: „Jamen du skal da have EDTA behandling.“ Jeg måtte selvfølgelig have en nærmere forklaring, jeg anede ikke, hvad EDTA var.
Hjemme igen gik jeg på nettet og fandt frem til Aarhus Privatklinik v/læge Bruce Kyle i Aarhus. I maj 2007 startede jeg med EDTA behandlinger. Jeg fik 2 behandlinger om ugen. Efter ca. 12 behandlinger begyndte jeg at trappe ned i medicin under Bruce Kyle´s kyndige vejledning. Jeg fik det bedre og bedre. Da jeg havde fået ca. 30 behandlinger kunne jeg gå en lang tur hver dag. I august 2007 begyndte jeg at få behandling 1 gang hver sjette uge. Jeg har ikke fået astma medicin siden, mine lunger har aldrig fejlet noget. Forkalkningen forsvandt på øjnene, jeg fik briller med svagere glasstyrke. Min tinnitus forsvandt også. Jeg går 4 kilometer med vovse hver dag i al slags vejr og uden vejrtrækningsproblemer eller smerter i hjerteregionen.
Min livskvalitet havde været på et absolut minimum i lang tid. I dag er jeg en glad og meget aktiv 72-årig mormor, der nyder 2 børnebørn på henholdsvis 3 og 8 år. Jeg kan godt blive træt, men det er fordi jeg ikke tænker på hvilket årstal der står på min dåbsattest. Jeg ville ønske, at mange andre kunne være lige så heldige som jeg: Få EDTA behandling i stedet for medicin, med en forbedret livskvalitet til følge.
Marie Hansen
Falkevej 54
8960 Randers SØ
tlf. nr. 2962 2799
Født 1939